Rekrutteringskonsulent med forretningsansvar til Finanskandidaten

Ansøg jobbet Løbende jobsamtaler Oprettet 19. februar 2026

Har du interesse for rekrutteringsfaget og erfaring fra den finansielle branche?

Vi søger dig med et godt planlægningsgen, struktur i at holde styr på både proces, løbende opfølgninger og dialoger samt eksekveringskraft, som foregår både strategisk og i endnu højere grad hands-on.

Muligheden:

Du er med til at forme en ung, ambitiøs og værdiskabende virksomhed, hvor du får reel indflydelse og er med til at bygge videre på vores rekrutteringskoncept, som skaber fantastiske match. Du vil få stort ansvar hurtigt og opbygge et kommercielt og rekrutteringsfagligt fundament. Om du allerede har direkte rekrutteringserfaring, er ikke afgørende, hvis interessen og potentialet ligger her.

En rolle med ansvar fra dag ét

Som rekrutteringspartner driver du dine opgaver fra A–Z:

  •  Proaktivitet på nye opgaver hos nye og eksisterende samarbejdspartnere.
  •  Search og dialog med kandidater – Vi er grundige og nysgerrige i vores approach.
  •  Løbende opfølgning og kvalitetssikring
  • Opstart og forventningsafstemning med ansættende ledere om profil, muligheder, dynamik og match.

Search og kandidatsamtaler fylder en stor del af hverdagen – og kræver struktur, vedholdenhed og nysgerrighed.

Du får også gradvist ansvar for at udvikle forretningen og skabe nye relationer. Det betyder, at du både arbejder hands-on i driften og bidrager til den kommercielle udvikling, hvilket kræver planlægning, at være proaktiv på at have balance i nye opgaver samt at nå succesfuldt i mål med eksisterende opgaver. Du vil få støtte til dette, men gradvist overtage mere ansvar.

Efter dit første år forventer vi, at du har overtaget et selvstændigt ansvar for at sælge, gennemføre og følge op på rekrutteringsopgaver, med fokus på høj kvalitet, stærke relationer og tilfredse kunder og kandidater.

Til den tid har vi et mål om et stabilt flow af opgaver, som gør os klar til at udvide Finanskandidaten fx med konsulenter, searchere og studentermedhjælpere.

En virksomhed med et tydeligt ståsted

Finanskandidaten blev stiftet i 2022 af Nanna Boye Nielsen efter mange år i den finansielle branche.

Vi arbejder med talentbaseret rekruttering og har fokus på potentiale, motivation og grundig forventningsafstemning mellem både virksomhed og den enkelte kandidat. Vi tror på, at stærke match skabes gennem god indsigt, nysgerrighed og autenticitet – ikke kun CV’er og flotte floskler.

Vores matchrate er høj, og det forpligter. Vi leverer ikke blot et CV.

Ved siden af rekrutteringsforretningen har vi høje ambitioner med vores vision om at opbygge en foretrukket jobside for branchen, som også vil understøtte rekrutteringsforretningen og skabe mere værdi for både kandidater og virksomheder.

Vi har base på Christianshavn i Copenhagen Fintech Lab, hvor vi er en del af et fagligt miljø og fællesskab med andre mindre virksomheder. Vi har eget kontor og mødes typisk 2–3 dage om ugen med fleksibilitet derudover.

Nanna siger:

“Jeg er igangsættende og yderst visionær og kvalitetsbevidst. Nu har vi brug for en, der kan være med til at sikre struktur, fremdrift og prioritering i hverdagen. Jeg har brug for modspil - en som kan holde snuden i sporet og samtidig bidrage aktivt til at bygge videre på rekrutteringsbenet.”

Det er derfor vigtigt, at du trives med ansvar og selvstændighed - og har lyst til at være med til at forme rammerne.

Hvem er du?

Du har interesse for rekrutteringsfaget, men ikke nødvendigvis en faglighed her. Vi lægger større vægt på din motivation og dit potentiale samt på dit kendskab til branchen, som du bruger til at kunne skabe en tillidsfuld dialog med både kandidater og ansættende ledere.

Vi søger dig, hvor nedenstående resonerer:

  • Arbejder struktureret og trives med mål for kvalitet, tid og omsætning
  • Tager medansvar for at søge den sparring, hjælp og udvikling, du har brug for.
  •  Er nysgerrig på mennesker, behov og forretning
  •  Nyder at være opsøgende over for såvel kandidater som kunder.
  •       Har fokus på at skabe et stabilt flow i rekrutteringsopgaverne og viderebygge denne del af forretningen.

Vi er en lille virksomhed, og ikke alle processer er skrevet ned. Det kræver, at du både kan arbejde selvstændigt og bidrage til at skabe struktur undervejs.

Løn og vilkår

Din løn består af:

  •  En grundløn på 15.000–25.000 kr.
  •  Provision på alle afsluttede opgaver
  •  Mulighed for bonus

Som ung virksomhed kan vi ikke tilbyde høj fast lønpakke fra start. Til gengæld får du en attraktiv provisionsmodel, god fleksibilitet og mulighed for hurtigt at opbygge en god samlet indtjening – i takt med dit ansvar og dine resultater.

Ansøgning

Du skal ikke skrive en traditionel ansøgning.

Når du søger via ”Ansøg jobbet”, beder vi dig i stedet besvare fem spørgsmål. Vi lægger mindre vægt på din formelle baggrund end på din motivation og dine kompetencer.

Som en del af processen benytter vi en talenttest fra Play Your Talent. Formålet er at blive klogere på styrker, potentialer og på vores samarbejde – ikke at sætte dig i bås.

Vi har undervejs hjælp fra en ekstern konsulent, som kan stille sig objektiv og vejlede om rammer, opgaver og vilkår.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Nanna på 61 77 80 90.

Bemærk, at vi gennemgår ansøgninger løbende og afslutter rekrutteringen, når vi har fundet den rette. Så søg gerne hurtigst muligt.

Finanskandidaten
Applebys plads 7,5, 1411 København K Besøg hjemmeside
Kontaktperson
Nanna Boye Nielsen 61778090 Nanna@finanskandidaten.dk
Ansøgningsfrist
Løbende jobsamtaler Rekrutteringskonsulent

Gå ikke glip af nye job

Få besked direkte i din indbakke med relevante job.

Opret kandidatprofil