Relationship Manager til Large Commercial Clients i Erhvervscenter Silkeborg

Ansøg jobbet Ansøgningsfrist 10. maj 2026 Oprettet 23. april 2026

I Jyske Bank har vi samlet Large Commercial Clients segmentet i 4 Erhvervscentre, hvor Erhvervscenter Silkeborg geografisk dækker hovedparten af Midt-, Vest- og Sydjylland.

Til at understøtte rådgivningen af vores Large Commercial Clients kunder, søger vi en serviceminded Relationship Manager, der motiveres af at levere gode kundeoplevelser og bidrager til, at Erhvervscenter Silkeborg anses som den foretrukne finansielle partner i markedsområdet. Det primære kundeansvar ligger hos afdelingens Senior Relationship Manager, som du kommer til at arbejde tæt sammen med.

Jobbet og teamet

Som Relationship Manager spiller du en helt central rolle i teamet og er med til at skabe høj kundetilfredshed og effektive kundeforløb.

I din dagligdag skaber du værdi, når du:

  • bringer din faglighed i spil til inspiration for både kolleger og kunder
  • udarbejder kreditindstillinger og behandler kreditsager
  • håndter administrative og praktiske opgaver omkring kunderne, hvor du sikrer en effektiv og velfungerende hverdag for dem
  • har dialog med erhvervskunderne og deltager på kundemøder sammen med Senior Relationship Manager
  • konstruktivt udfordrer Senior Relationship Manager på, hvordan der skabes størst muligt værdi for kunden
  • samarbejder tæt med bankens Kreditafdeling, Servicecenter og Kompetencecenter for at opnå de bedste løsninger
  • udarbejder kundepræsentationer og beslutningsoplæg.

Vi tilbyder et attraktivt job, hvor du i høj grad kan være med til at forme din rolle og din dagligdag i kundeteamet. Vores ønske er, at vi udvikler os - hver dag

Din profil som Relationship Manager 

Vi forestiller os, at du i dag er Relationship Manager, der trives i rollen som kundens professionelle og tillidsvækkende samarbejdspartner. Du arbejder metodisk og fokuseret og formår at holde styr på opgaverne, også under pres.

Du er

  • systematisk og detaljeorienteret og sikrer, at opgaver, processer og kundeaftaler bliver håndteret korrekt, rettidigt og med høj kvalitet
  • løsningsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger – både i dialogen med kunder og i samarbejdet med kolleger
  • serviceminded og sætter en ære i at levere en professionel, nærværende og værdiskabende kundeoplevelse
  • vant med at navigere i skiftende rammer og prioriteringer og trives i en hverdag der udvikler sig
  • initiativrig og sikrer løbende opfølgning, så kunder og kolleger oplever fremdrift.

Derudover har du en relevant uddannelsesbaggrund, minimum på bachelorniveau eller erfaring der matcher, og motiveres af at kombinere faglighed, relationer og forretning i dit daglige arbejde.

Erhvervscenter Silkeborg - høj faglighed og en venlig tilgang 

I Erhvervscenter Silkeborg er vi øjeblikket 25 dygtige medarbejdere. Teamet, som du bliver en del af, består af 10 personer, som alle arbejder med kunder i segmentet Large Commercial Clients.

Kunderne i dette segment er blandt de mest komplekse. I afdelingen har også en stor portefølje af kunder inden for segmenterne Commercial Real Estate samt internationale, nationale og lokale erhverv.

Vi oplever vækst og høj kundetilfredshed … og vores mål rækker længere. Vi arbejder målrettet på at blive exceptionelt gode for vores kunder – og vi vil være markant bedre end nummer to.

Vi støtter hinanden i hverdagen for at nå afdelingens mål og sikre maksimalt fokus ud mod markedet. Ledelsesstilen er uformel og præget af åbenhed, hvor alle medarbejdere bidrager til afdelingens udvikling og fremtidige retning.

Ansøgning

Ansøgningsfrist: senest den 10. maj 2026.

Vil du høre mere om stillingen, så kontakt Erhvervscenterdirektør Thomas Amstrup på mobil 51 48 85 86 og mail amstrup@jyskebank.dk eller Erhvervskundedirektør Christina Floor på mobil 51 62 10 85 og mail cfe@jyskebank.dk.

Jyske Bank
Vestergade 8-10, 8600 Silkeborg Besøg hjemmeside
Kontaktperson
Thomas Amstrup
Ansøgningsfrist
10. maj 2026 Relationship Manager

Gå ikke glip af nye job

Få besked direkte i din indbakke med relevante job.

Opret kandidatprofil