Relationship Support Manager
Bliv en del af teamet i Jyske Bank Large Corporates & Institutions, hvor vi skaber værdifulde kundeoplevelser sammen
Du bliver en del af Large Corporates & Institutions. Vi arbejder tæt sammen med, og er ”bankafdelingen”, for Jyske Markets, en af Danmarks største finansielle handelspladser.
Kundeoplevelsen er i centrum for vores indsatser i Client Supportteamet. Du får mulighed for at levere support, der kan mærkes – både af kolleger og en række af bankens største kunder.
Om jobbet
Jobbet vil give dig læring og indsigt fra en spændende hverdag. Du vil arbejde med alt fra rutineprægede opgaver til komplekse kundeløsninger, som indebærer direkte kundekontakt.
Som en del af vores dygtige supportteam bliver du bindeleddet mellem kunderne, vores rådgivere og bankens specialister.
I hverdagen arbejder du tæt sammen med dine kolleger i Supportteamet samt især rådgiverne i vores Large Corporates afdeling.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
Kundeservice og support
- Daglig kontakt med kolleger og kunder vedr. lånehåndtering, fuldmagter, betalinger, garantier mv.
- Koordinering og håndtering af ad hoc-opgaver for kunder og rådgivere.
- Serviceopgaver med fuldmagtsløsninger og håndtering af vores koncept til servicering af fondsmæglerselskaber/investeringsforeninger.
Administrative opgaver
- Oprettelse af nye kunder, såvel onboarding og indsamling af nødvendig dokumentation samt den systemmæssige oprettelse.
- Deltage i den løbende håndtering af gentagne kundekendskabsprocedurer på erhvervskunder, institutionelle kunder samt banker.
- Håndtering af låne- og sikkerhedsdokumenter.
- Opfølgning på kredit- og cash management-opgaver.
- Håndtering af bankopgaver for bankens datterselskaber, som er forankret i Large Corporates & Institutions.
Samarbejde på tværs
- Bidrage til optimering af arbejdsgange og løbende forbedring af processer.
- Samarbejde bredt med en række andre afdelinger i banken for at sikre at kunderne får helhedsløsninger i banken.
- I mindre omfang deltage i udviklingsprojekter
Om dig
Du har en finansiel baggrund og erfaring med erhvervs- eller investeringskunder, fx i support- eller rådgiverfunktion. Du skaber værdi gennem professionel kundeservice og effektiv support.
Derudover har du følgende kvalifikationer:
- Solide administrative færdigheder og opmærksomhed på detaljen.
- Gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner – både på dansk og engelsk.
- Du arbejder systematisk, selvstændigt og med fokus på kvalitet.
- Du trives i et arbejdsmiljø med mange parallelle opgaver og skiftende behov.
- Du motiveres af samarbejde og videndeling.
- Du er engageret og prioriterer opgaverne effektivt, selv når der er meget at lave.
- Du kommunikerer åbent, positivt og bidrager til en god stemning i hverdagen.
Vi tilbyder
- En central rolle i et engageret team, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe værdi for kunderne.
- En afvekslende arbejdsdag med stor indflydelse på dine opgaver og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
- Et åbent og uformelt arbejdsmiljø med høj trivsel, godt samarbejde og humor i hverdagen.
Large Corporates og Institutions
Din arbejdsplads vil være i Large Corporates & Institutions, som holder til i Jyske Banks Hjemsted i Silkeborg. Enheden har det forretningsmæssige ansvar for bankens største erhvervskunder, institutionelle investorer, internationale handelsmodparter, pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber i ind- og udland.
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Bo Baltzer, Director, Financial Institutions, på tlf. 89 89 70 80 / 22 75 19 94 eller mail bob@jyskebank.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Vi inviterer ind til samtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet rette kandidat
Søg jobbet ved at klikke på nedenstående link, hvor du kan sende en kort motiveret ansøgning og dit CV, hvor du beskriver netop dine kvalifikationer og erfaringer i forhold til jobbet.
Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge.
Send din ansøgning og dit CV snarest muligt. Vi holder samtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.