Specialist til Låneadministration og Procesforankring i Realkredit Danmark

Ansøg jobbet Ansøgningsfrist 6. september 2026 Oprettet 7. august 2026

Vil du være med til at styrke driften bag en central del af RD Operations i Realkredit Danmark?  

 

I RD Operations søger vi en specialist, der kan kombinere procesforståelse, dokumentation og forankring i forbindelse med låneadministration. Du får en central rolle i at sikre stabile, veldokumenterede og fremtidssikrede processer i et vigtigt driftsområde tæt på realkreditforretningen. Du vil blive en del af et team på 9 specialister, som alle understøtter den daglige drift af RD's realkreditforretning og sikrer, at lån, finansiering, betalinger og regulatoriske krav håndteres korrekt og effektivt. 

 

Om rollen  

Som specialist i Låneadministration får du en central rolle i at øge kvaliteten og robustheden i vores daglige drift. Du bliver ikke kun en del af driften — du er også med til at udvikle den.  

 

Dine opgaver vil bl.a. være at:  

  • drive og kvalitetssikre opgaver inden for låneadministration  
  • forstå, beskrive og dokumentere centrale processer og afhængigheder  
  • identificere manuelle, sårbare eller komplekse arbejdsgange og bidrage til forbedringer  
  • sikre tydeligt ejerskab, ensartet procesudførelse og god vidensdeling  
  • samarbejde med kolleger i RD Operations, forretningen, IT, risk og øvrige stakeholders  
  • bidrage til implementering af ændringer, nye krav og forbedringsinitiativer  

 

Området kan bl.a. berøre processer relateret til låneadministration, udbetalinger, indfrielser, manuelle rettelser og andre driftsnære opgaver, som kræver høj faglig præcision.   

 

Hvem leder vi efter?  

Vi leder efter dig, der har en finansiel baggrund og lyst til at specialisere dig i et vigtigt operationelt område. Du kan komme fra bank, realkredit eller et andet finansielt miljø. Det vigtigste er, at du har stærk procesforståelse og motivation til at analysere, forstå og løse de opgaver systemerne ikke kan.  

 

Vi lægger vægt på, at du:  

  • trives med både daglig drift og ad hoc-opgaver  
  • arbejder struktureret, grundigt og med høj kvalitet  
  • kan sætte dig ind i komplekse arbejdsgange og gøre dem forståelige for andre  
  • ser dokumentation som en nøgle til stabil drift og ikke som en skrivebordsøvelse  
  • har blik for risici, kontroller, afhængigheder og operationel sårbarhed  
  • er nysgerrig på digitalisering, automatisering og smartere måder at arbejde på  
  • Taler og skriver dansk, svensk eller norsk flydende, samt kan engelsk på højt niveau 

 

Vi tilbyder  

Du får en rolle med reel betydning for et centralt driftsområde i Realkredit Danmark. Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø, hvor daglige opdager skal fungere sikkert, effektivt og stabilt hver dag.  

 

Hos os får du:  

  • en specialistrolle tæt på kerneforretningen  
  • mulighed for at opbygge dyb faglig viden inden for fonds- & låneadministration  
  • mulighed for konkret at bidrage til fremtidig stabilitet og robust drift  
  • brede samarbejdsflader på tværs af forretning, IT og risikoområder  
  • et team, hvor faglighed, ansvarlighed og vidensdeling er centralt  

 

Er det dig?  

Du er typen, der gerne vil forstå, hvordan tingene hænger sammen. Du har øje for detaljen, men også for helheden. Du kan lide at skabe overblik, at levere korrekte leverancer til kunder samt at vigtige processer ikke alene fungerer i dag, men også kan fungere stabilt i morgen.  

 

Hvis det lyder som dig, vil vi meget gerne høre fra dig. Vi foretager løbende samtaler. For yderligere spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte rekrutterende leder på mail: riek@rd.dk. 

Danske Bank
København V, 1600 København V Besøg hjemmeside
Kontaktperson
riek@rd.dk
Ansøgningsfrist
6. september 2026 Specialist til Låneadministration og Procesforankring i Realkredit Danmark

Gå ikke glip af nye job

Få besked direkte i din indbakke med relevante job.

Opret kandidatprofil