Studentermedhjælper til Private Banking Syd
Er du en nysgerrig, målrettet og initiativrig studerende, der interesserer sig for de finansielle markeder og motiveres af at arbejde med investering, pension og skat for private kunder. Kan du omsætte analyser og indsigter til klare budskaber – både skriftligt og mundtligt?
Om jobbet
Som studentermedhjælper bliver du en del af et team med dygtige Private Banker og investeringsrådgivere. Du får mulighed for at komme helt tæt på rådgivningen og deltage i arbejdet med at analysere kundernes risici og udarbejde konkrete oplæg til kundemøder. Din primære rolle bliver at samarbejde med Private Bankerne og investeringsrådgiverne om opgaver som:
- Mødeforberedelser og kundepræsentationer, der udfordrer kunderne og skaber merværdi
- Behandling af opgaver efter kundemøder m.v.
- Udarbejdelse af forskellige former for analyser og dataudtræk
- Optimering af processer, blandt andet via AI/Copilot
- Tovholder på og hjælpe til på forskellige kundearrangementer
- Hjælpe kollegerne med diverse ad hoc-opgaver
Du vil løbende få sparring og selvstændigt opgaveansvar, så du gradvist udvikler både faglige og personlige kompetencer.
Hvad får du med?
I jobbet som studentermedhjælper får du:
- Praktisk erfaring med finansielle markeder, kundeanalyser og anvendelse af rådgivnings- og dialogværktøjer til kundemøder
- Indsigt i forskellige områder indenfor pension, skat og investering og forståelse for sammenhængen mellem risikoprofil, strategi og deres finansielle position
- Erfaring med samarbejde på tværs af bankens specialister og med øvrige privatkunde afdelinger
- Viden om pensionsområdet og finansielle markederne og de tilhørende produkter og løsninger
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har analytiske evner og interesse for de finansielle markeder
- Har et stort drive og kan lide at arbejde struktureret og selvstændigt
- Er en holdspiller der samarbejder og bidrager positivt til energien i teamet
- Motiveres af ansvar og udfordrende opgaver og har fokus på kvalitet i arbejdet
- Er i gang med en relevant økonomisk videregående uddannelse
Stillingen er på 9–15 timer om ugen, med base i vores afdeling der ligger tættest på dit studiested eller bopæl. Vi har stor forståelse for, at studie og arbejde skal hænge sammen, og vi er fleksible i forhold til eksamens- og ferieperioder.
Teamet og hverdagen
Private Banking Syd er en del af enheden Wealth Management. Kerneopgaven er at servicerer bankens Private Banking-kunder i Region Syddanmark med specialistviden inden for formue-, skatte- og investeringsrådgivning.
Som team har vi fokus på tværgående samarbejde, god kommunikation og langvarige relationer, både internt og ud mod kunderne. Vi har et ultimativt kundefokus, hvor nærværende, kompetent og udfordrende rådgivning er i centrum. Vi ønsker i fremtiden at stå endnu bedre på markedspladsen, så vi fortsat kan tiltrække nye Private Banking kunder og fastholde en høj kundetilfredshed.
Du bliver en del af et motiveret team med et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og plads til et godt grin. Vi arbejder med frihed under ansvar, hvor initiativ og vilje til udvikling er en selvfølge.
Private Banking Syd tæller pt. 19 medarbejdere, med fysisk placering 3 forskellige steder i region Syddanmark – Odense, Vejle og Esbjerg.
Som studentermedhjælper bliver du også en del af et udviklende miljø i Glaskuben, hvor du både kan udvikle din karriere og deltage i et engageret socialt fællesskab. Du får blandt andet adgang til:
- Ungenetværk og sociale fællesskaber
- Jyske Fritid, der udbyder sociale, kulturelle og sportslige aktiviteter
Er du vores nye kollega?
Vi ser mangfoldighed som noget værdifuldt og opfordrer alle – uanset køn, baggrund og erfaring – til at søge.
Vi inviterer løbende til samtaler og forbeholder os retten til at lukke opslaget, hvis vi finder den rette kandidat.