Studentermedhjælper til Sales Operations i Danica

Ansøg jobbet Ansøgningsfrist 7. september 2026 Oprettet 8. august 2026

Vil du være en del af Sales Operations i Danica?

Vil du have hands-on erfaring med analyse, kommunikation og forretningsudvikling i et af Danmarks største pensionsselskaber? Som studentermedhjælper i Sales Operations får du mulighed for at omsætte dine analytiske evner til konkrete indsigter, der understøtter salgsarbejdet og skaber værdi tæt på forretningen.

 

Bliv en del af Corporate Customers

Du bliver en del af Sales Operations i Corporate Customers, hvor vi understøtter sælgere, kundechefer og salgsledelsen i deres daglige arbejde. Afdelingen arbejder med kundeindsigter, analyser, salgsunderstøttelse, kommunikation og events. Vi har en central rolle i at skabe overblik, udvikle materiale og sikre, at relevante indsigter bliver brugt aktivt i dialogen med kunder og samarbejdspartnere.

 

Et engageret team med høj faglighed

I Sales Operations bliver du en del af et team med stærk faglighed, højt engagement og en hverdag præget af samarbejde. Du kommer til at arbejde tæt sammen med erfarne specialister og andre studentermedhjælpere, som hjælper hinanden og deler viden. Teamet bidrager til afdelingens kommercielle mål ved at levere analyser, struktur og materiale, der styrker salgsindsatsen.

 

Din rolle og dine ansvarsområder

Som studentermedhjælper får du en varieret hverdag med både analytiske, kommunikative og koordinerende opgaver. Du får ansvar for afgrænsede opgaver, som du driver selvstændigt med støtte fra erfarne kolleger.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Udarbejdelse af kundeanalyser, kundeindsigter og præsentationsmateriale
  • Bidrag til nyhedsbreve, intern kommunikation og materiale til kundemøder
  • Research og indsigter om mæglermarkedet, salgsaktiviteter og forretningsudvikling
  • Planlægning af kunde- og salgsrelaterede events samt brug af AI-værktøjer til research, analyse og produktion af materiale

 

Hvem er du?

Du er i gang med en relevant videregående uddannelse og motiveres af at omsætte information til brugbare indsigter. Du trives med ansvar, arbejder struktureret og har lyst til at lære i et miljø, hvor samarbejde og nysgerrighed er en naturlig del af hverdagen.

Vi forestiller os, at du:

  • Er i gang med en bachelor- eller kandidatuddannelse inden for økonomi, business, finans, dataanalyse eller lignende og har gerne minimum 2 år tilbage af studiet
  • Har interesse for analyse, kommunikation, forretningsudvikling og kommercielle aktiviteter
  • Er fortrolig med Excel og PowerPoint og har erfaring med AI-værktøjer eller lyst til at arbejde med nye teknologier
  • Kommunikerer godt på dansk og engelsk, tager initiativ og har blik for detaljen

Stillingen er på ca. 15 timer om ugen med fleksibilitet i forhold til studie og eksamensperioder.

 

Har vi fanget din interesse? 

Så send os dit CV og en kort ansøgning. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Franck Kastrup, Head of Sales Operations, på telefon 40 49 94 75.

Danske Bank
København Ø, 2100 København Ø Besøg hjemmeside
Kontaktperson
Finanskandidaten kontakt@finanskandidaten.dk
Ansøgningsfrist
7. september 2026 Studentermedhjælper til Sales Operations i Danica

Gå ikke glip af nye job

Få besked direkte i din indbakke med relevante job.

Opret kandidatprofil