Team Lead i Rådgivningscenter København City
Har du lyst til at gøre en forskel for vores kunder og dit team i Danske Bank? Bliv Team Lead i vores Rådgivningscenter i København City, hvor du får ansvar for at lede en række dedikerede medarbejdere og samtidig yde holistisk rådgivning til vores kunder. I rollen skaber du rammerne for, at både kolleger og kunder trives, samtidig med at du bidrager til en kultur præget af samarbejde og udvikling. Her kan du udvikle dig som leder og være med til at skabe værdifulde resultater for vores kunders økonomi.
I København City, vil du arbejde tæt sammen med ca. 40 engagerede medarbejdere. Vi leverer rådgivning i særklasse inden for bolig, pension og investering, understøttet af vores unikke digitale værktøj, Panorama.
Det kommer du til at arbejde med
Du bliver leder for et dygtigt team af privatrådgivere og får ansvar for at skabe et miljø, hvor både kunder og kolleger trives. I tæt samarbejde med det øvrige lederteam i København City og dit team sikrer du, at vores rådgivning lever op til de højeste standarder, samtidig med at du understøtter teamets faglige og menneskelige udvikling. Hertil får du selv en portefølje af kunder, som du bliver rådgiver for.
Rollen indebærer, bl.a. at:
- Lede og sparre med et team af privatrådgivere, så I sammen leverer helhedsrådgivning til vores kunder via Panorama
- Opbygge langvarige kunderelationer gennem holistisk økonomisk rådgivning
- Udvikle teammedlemmer og forløse deres potentiale gennem nærværende ledelse
- Følge op på teamets performance og give feedback med fokus på løbende forbedringer
Om dig
- Du har erfaring med at lede teams inden for finansielle services eller kunderådgivning
- Du er dygtig til at coache og udvikle medarbejdere
- Du kommunikerer klart og kan gøre komplekse finansielle emner lette at forstå
- Du har et tydeligt fokus på kunder og er god til at skabe relationer
- Du har alle relevante certificeringer inden for bank eller finansiel rådgivning
Det tilbyder vi
Vi tilbyder en arbejdsplads med fokus på samarbejde, udvikling og resultater. Du bliver en del af et erfarent og engageret team, hvor der er plads til fleksibilitet, herunder mulighed for hjemmearbejde. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke, personalegoder og en central rolle, der udvikler dig fagligt og personligt.
Er du klar til næste skridt?
Hvis du er klar til denne lederstilling, hører vi meget gerne fra dig. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kristoffer Nikolaj Beck på krbec@danskebank.dk eller telefon 2613 3744. Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi gennemgår ansøgninger løbende og opfordrer dig derfor til at søge hurtigst muligt.