Souschef til privatkundeafdelingen på Østervold i Randers
Drømmer du om at kombinere rådgivning af privatkunder med ledelse og udvikling af mennesker?
Så er du måske den souschef, som vi søger til vores privatkundeafdeling på Østervold i Randers.
Om jobbet som souschef
Sammen med afdelingsdirektør Helle Illum Greve får du en vigtig rolle i at understøtte trivsel, udvikling og gode fælles resultater i afdelingen.
Som souschef er du Helles nærmeste sparringspartner og en naturlig stedfortræder, når der er behov for det. Derfor interesserer du dig for hele afdelingens udvikling og tager ansvar for både de store linjer og de opgaver, der opstår i hverdagen. Det gælder både på det faglige område og i det udadvendte arbejde i lokalområdet, hvor du bliver en af afdelingens frontfigurer.
Du får også ansvaret for din egen kundeportefølje, og der vil være plads til at udvikle den med helt nye kunder. Du møder kunderne med nysgerrighed og engagement, så de oplever helhedsrådgivning, der tager udgangspunkt i deres behov og mål.
Vi forestiller os, at du får et særligt medansvar for:
- at sikre fortsat god kreditkvalitet på tværs af kollegaernes kundeporteføljer
- at planlægge og afvikle aktiviteter i afdelingen, både af intern og ekstern karakter.
Gennem arbejdet med din egen kundeportefølje bliver du en faglig sparringspartner og et godt eksempel på, hvordan vi skaber gode kundeoplevelser og resultater gennem samarbejde.
For at fungere godt i rollen er det her vigtigt at vide
Vi forventer, at du er uddannet i den finansielle sektor, og at du har arbejdet med helhedsrådgivning af privatkunder i flere år.
Du kan komme med erfaring fra ledelse eller med et ønske om at udvikle dine ledelseskompetencer. Vi lægger størst vægt på din evne til at skabe relationer, samarbejde og følgeskab.
Du skaber resultater, når du:
- tager initiativ og omsætter idéer til handling
- fremmer energi og engagement om fælles aktiviteter og mål
- bidrager til en arbejdsplads præget af tillid, støtte og imødekommenhed
- ser værdien i forskellige perspektiver og opnår resultater gennem samarbejde
- kommunikerer tydeligt og respektfuldt med både kunder, kollegaer og samarbejdspartnere.
Du har solid erfaring med kreditvurdering og motiveres af at kombinere god kreditfaglighed med god kunderådgivning. Du ser værdi i at dele din viden og fungerer som sparringspartner for kollegaerne i afdelingen.
Om privatkundeafdelingen
Vi er 12 engagerede og lokale rådgivere med forskellige erfaringer og kompetencer i teamet på Østervold.
Aktivitetsniveauet i afdelingen er højt, og vi er ambitiøse på både resultater, udvikling og mennesker. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes gennem tillid til hinanden og beslutninger truffet med sund fornuft.
Vi har store forventninger til fortsat vækst, og vi arbejder derfor meget med udadvendte kundeaktiviteter.
Du bliver en del af et team med stort engagement, godt sammenhold og stort fokus på at skabe resultater i fællesskab. Vi hjælper hinanden, deler viden og tager ansvar for både resultater og trivsel. Hos os er der plads til forskellige perspektiver og erfaringer, og vi tror på, at forskellighed gør os bedre som team.
Vi holder til i nyrenoverede lokaler i hjertet af byen. I huset på Østervold deler vi hverdagen med flere kundemedarbejdere fra vores supportteam og har et tæt samarbejde med erhvervskundeafdelingen, som også holder til i huset.
Interesseret?
Du kan helt uforpligtende – og selvfølgelig i fortrolighed – kontakte Helle og Søren. De fortæller gerne mere om, hvad vi forventer af dig i rollen som afdelingens nye souschef.
Er du interesseret i stillingen, kan du uploade en kort motiveret ansøgning og et opdateret CV via linket til højre.
Vi ønsker en arbejdsplads med plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset baggrund, erfaring eller karrierevej. Det vigtigste for os er, at du har lyst til at bidrage til fællesskabet og skabe gode resultater sammen med os.
Om sparekassen
Sparekassen Danmark er en garantsparekasse.
Med vores 403.000 kunder og mere end 1.900 medarbejdere er vi blandt de fem største pengeinstitutter i Danmark. Du finder os på hele 70 adresser i Jylland, på Fyn og i København.
Vi driver pengeinstitut ud fra tre værdier: Ambitiøs, sund fornuft og tillid.
I praksis betyder det, at vi er ambitiøse i forhold til at gøre en forskel i kundernes liv. At den enkelte har frihed til at bruge sin sunde fornuft i den daglige drift. Og at vi udviser gensidig tillid til hinanden, til vores kunder – og til de beslutninger, der bliver truffet.
Du kan læse mere om sparekassens formål og værdier, og hvad du kan forvente at opleve som medarbejder i sparekassen, på vores karrieresite. Klik hér.
Mere information
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
Helle Illum Greve
Afdelingsdirektør
Tlf.: 96575852
Mobil.: 40252439
hig@spard.dk
Søren Møller Jørgensen
Regionsdirektør
Tlf.: 87123222
Mobil.: 40680085
sjo@spard.dk